The City as an Organism

(2016)
Projektet er udarbejdet under et tildelt Residency-ophold på The Creative Centre i Stöðvarfjörður i Island.

Stöðvarfjörður er en lille landsby på Islands østkyst. I 2005 lukkede den 2800m2 store fiskefabrik, hvor omkring en fjerdedel af indbyggerne var beskæftiget, hvilket er et stort tab for en by med kun 200 indbyggere. Som følge heraf flyttede folk fra byen, hvorefter banken samt postkontoret lukkede, grundet det store befolkningsfald står børnehaven og folkeskolen også overfor at måtte lukke, hvilket ville betyde byens undergang. I 2010 åbnede Creative Centre et Artist-Residency for kunstnere i denne gamle fiskefabrik, og dette gav nyt liv til byen, som igen oplevede en anden type forandring.
Denne dominoeffekt som byen oplevede er et klassisk eksempel på den udvikling og det dilemma de små byer står overfor i Danmark, og Stöðvarfjörður kan derfor anvendes som et casestudie for at undersøge denne udvikling. 
Hvordan kan byens udvikling, på vej mod undergang og nu igen en muligvis opløftning mappes? Og hvordan opleves dette kunstige åndedræt som Creative Centre bringer med sig? Hvordan har byen udviklet sig, og udvikler sig stadig?
Jeg anskuer byen som en organisme – hvor fiskefabrikken er hjertet i organismen og husene celler og bevægelsen imellem er indbyggernes bevægelser som forbinder disse -altså blodårer. Det er dermed en trærodsstruktur: fiskefabrikken som hovedrod, hvorfra andre rodknolde udspringer modsat altså Deleuzes Rhizome-struktur. Men hvad skete der med cellerne (husene, indbyggerne) da hjertet stoppede med at slå (fiskefabrikken lukkede), ændrede organismen struktur? Og hvordan tager organismen imod dette nye hjerte (Creative Centre)?
Byens kredsløb har ændret sig over tid, og det er denne udvikling jeg har mappet og udfoldet i forskellige skalatrin og delelementer:

1: Kortlægning - Jeg har ageret som en kartograf og kortlagt via en lang tidslinje udviklingen i organismen over tid.
2: Arkiv - Konstrueret et arkiv over alle cellerne/huse og undersøgt udviklingen af bl.a. bevægelsen mellem fabrik og huse, og et mikrologisk landskab i bevægelse i hvert hus.
3: Beskueren – Antropologiske studier. Oplevelsen af byens udvikling og bevægelse fra borgernes synspunkt. Historier, erindringer og følelser. Denne del har stor betydning for vurdering af den nye udvikling – den nye tilstand. 

Ved at give form til disse tre delelementer kan de kobles sammen og man vil kunne afsløre og udrede årsag og virkning ift. udviklingen og den såkaldte dominoeffekt og derved vurdere effekten og kvaliteten af byens udvikling. Denne sammenstilling kan minde om en form for arkæologisk eller kriminologisk aktivitet. Projektet er et forsøg på at visualisere en udvikling, et mønster, en transformation. Jeg vil skabe formbindere, ved at give form til noget som hidtil har været formløst. Stöðvarfjörður har undergået nogle forandringer, som er meget interessant og relevant ift. at undersøge, hvad der sker med en landsby, når der bliver skabt en intervention, som forsøger at ændre og påvirke en udvikling. Stöðvarfjörður bruges som en casestudie ift. at undersøge tilsvarende forhold og eventuelle løsninger i Danmark. 

Map Stöðvarfjörður

Map Stöðvarfjörður